torsdag den 27. september 2012

Lakrids Chokolade creme

 
Jeg elsker selv lakrids og har flere gange
haft lyst til at kaste mig ud i en lakridscreme.
Da jeg var i Sverige fornyeligt fandt jeg denne fantastiske
Salmiak-Creme. Små poser med 18 gram creme i hver (ligger i en 6 stk. pakning)
Super lækker uden at være for voldsom / stærk i smagen.
Og så var det bare at komme igang med en
ny creme, som blev til denne Lakrids Chokolade creme,
som bare er vild god efter min smag.
 
 
200 g Mørk chokolade
5 dl Piskefløde
 
4 blad husblads
 
3 poser a 18 gram Salmiak-Creme
Hak chokoladen og varm piskefløden op til
kogepunktet, smelt den opblødte husblads i fløden
Hæld den varme piskefløde over chokoladen og
rør indtil blandingen er homogen, tilsæt Salmiak-cremen
og rør den endnu en gang homogen.
Sæt blandingen i køleskabet og lad det stå til
det er gennem koldt eller gerne natten over.
Pisk nu blandingen med en elpisker
indtil der dannes en dejlig creme.
Men pisk ej for længe da det siges
den kan skille.
Cremen er nu klar til brug.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar